Fortrin i udsatte boligområder

I visse boligområder er der behov for at ændre beboersammensætningen, da områderne, af Regeringen, er vurderet som hårdt belastet områder. I 2018 vedtog Regeringen ”Ghettoplan 2018”, for at prøve at undgå parallelsamfund i visse områder, og for at undgå at udsatte boligafdelinger bliver hårde ghettoer. På den baggrund er der lavet nogle tiltag i de udsatte områder – som skal hjælpe med at ændre beboersammensætningen.

For at få en bolig i de boligafdelinger, der er på listen over udsatte boligområder, eller er i risiko for at blive det, må nye lejere, der søger i disse områder, fremover for eksempel ikke modtage kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, være i ressourceforløb, under uddannelseshjælp eller lignende.

Boligsøgende, der er i job eller under SU berettiget uddannelse, kan derimod opnå ”et fortrin” på sin ansøgning. Et fortrin betyder, at du kan få ”en fordel” på din ansøgning.

For at mindske kriminaliteten og sikre en større tryghed i udsatte boligområder, afviser vi også dømte der ønsker at bosætte sig i et udsat boligområde.

Fordelen/fortrinnet skal du selv sætte på din ansøgning under Mine fortrin, når du er logget ind.

Du kan i øvrigt læse hele regeringens udspil her: Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030
 

Du kan opnå en fordel/fortrin, hvis du lever op til en af nedenstående kriterier:

Par hvor begge er i job: Hvis I er samlevende eller ægtepar, hvor begge er i job, kan I søge med fortrin i udvalgte områder. I skal kunne dokumentere dette ved udtræk fra e-indkomst, som fås ved at skrive til kontrolgruppen@odense.dk. Der udover skal I have rene straffeattester. Er I mellem 30 og 60 år, skal I kunne dokumentere godkendt uddannelse højere end grundskoleniveau.

Par hvor 1 er i job og 1 er studerende: Hvis I er samlevende eller ægtepar, hvor 1 er i job og 1 er under uddannelse (uddannelsen skal være SU berettiget), kan I søge med fortrin i udvalgte områder. I skal kunne dokumentere dette ved udtræk fra e-indkomst, som fås ved at skrive til kontrolgruppen@odense.dk samt SU-meddelelse fra SU styrelsen. Yderligere skal I have rene straffeattester. Er I mellem 30 og 60 år, skal I kunne dokumentere godkendt uddannelse højere end grundskoleniveau.

Single/enlig i job: Hvis du er i job, kan du søge med fortrin i udvalget områder. Du skal kunne dokumentere dette ved udtræk fra e-indkomst, som fås ved at skrive til kontrolgruppen@odense.dk. Yderligere skal du have ren straffeattest. Er du mellem 30 og 60 år, skal du kunne dokumentere godkendt uddannelse højere end grundskoleniveau.

Studerende - single/enlig eller par: Hvis du/I er under uddannelse, som er SU berettiget, kan du/I søge fortrin i udvalget områder. Du/I skal kunne dokumentere dette ved udtræk fra e-indkomst, som fås ved at skrive til kontrolgruppen@odense.dk, samt SU-meddelelse fra SU styrelsen. Yderligere skal du/I have rene straffeattester. Er du/I mellem 30 og 60 år, skal duI kunne dokumentere godkendt uddannelse højere end grundskoleniveau.